Dækimportørforeningen består af de førende importører af dæk til det danske marked.
Det er Apollo Vredestein, Bridgestone, Continental, Goodyear, Michelin, Pirelli og Yokohama.
Foreningens formål er at profilere dækbranchen som en nødvendig del af auto- og transportbranchen i forhold til medier, kunder og offentligheden. Herudover skal foreningen varetage dækbranchens og de enkelte medlemmers interesser i forhold til offentlige myndigheder og organisationer.
Dækimportørforeningen står bag hjemmesiden www.daeklabel.dk som informerer om EU-dækmærkningsordningen.
Foreningen er medlem af Dækbranchen Danmark og Rådet for Større Dæksikkerhed.
Er du journalist eller bare dækinteresseret, kan du følge os i vores presserum og modtage pressemeddelelser, lige så snart de udsendes.